I dette blogindlæg vil jeg gerne hjælpe dig med at forstå, hvad psykisk vold er. Ikke kun ud fra jura og definitioner – men også med blik for, hvordan det kan opleves indefra, og hvorfor det giver mening at få hjælp, hvis du genkender noget af det.
Psykisk vold er vold! Det kan sætte dybe spor – både følelsesmæssigt, kropsligt og socialt. Og det kan være lige så skadeligt som fysisk vold. Det er også derfor, det i Danmark blev kriminaliseret i 2019, når det foregår i nære relationer.
Jeg bygger store dele af dette indlæg på viden fra Lev Uden Vold – Danmarks nationale enhed mod vold i nære relationer. I maj deltog jeg i et oplæg med chefrådgiver Winnie Jørgensen, og hendes indsigter har sat ord på meget af det, jeg selv har mødt i terapien og som jeg håber flere får viden om.
Jeg har flere gange som psykolog i Århus siddet med klienter, der er tøvende og undskyldende når de forsøger at forklare, hvad de har været igennem.
Jeg har flere gange oplevet at mine klienter er skamfulde over, hvordan de har det og de siger måske:
“Altså, det er jo ikke en voldtægt…”
“Det er jo ikke fysisk vold, jeg har været udsat for…”
“Jeg har jo ikke været i krig – så hvorfor har jeg det så skidt?”
Og så kommer det store spørgsmål:
“Er det, jeg har oplevet, overhovedet slemt nok til at kunne forklare, hvordan jeg har det i dag?” eller “er det overhovedet noget, det giver mening at få hjælp til”.
Det spørgsmål rører mig hver gang. For det vidner om noget, jeg desværre ser ofte:
At mennesker, der har været udsat for psykisk vold, har lært – måske helt ubevidst – at undervurdere deres egne oplevelser. At minimere den smerte, de faktisk har levet med. Og at tænke, at de burde kunne klare det, fordi "det jo ikke var fysisk".
På den måde skal de håndtere både det de har været igennem og efterfølgende en skam eller forvirring over konsekvenserne.
Derfor dette blogindlæg!
Det er vigtigt med en definition for at kunne identificere, når man har været udsat for psykisk vold. En definition kan være med til at overkomme den skam, der desværre kan være forbundet med emnet.
Det er en bred definition – og det skal det være. Psykisk vold kan tage mange former, og ofte sker det netop i en kontekst, hvor det ikke føles entydigt. Det sker typisk i en relation, hvor der er blandede følelser. Der kan være kærlighed, sårbarhed eller afhængighed blandet ind i relationen.
Det er netop det, der gør det så svært at identificere. Mange, der har været udsat for psykisk vold, har levet i lang tid med en følelse af tvivl: "Er det mig, der er sart?", "Overdriver jeg?", "Det var jo bare fordi, han var stresset...".
Det er altså en helt normal reaktion, at man forsøger at forstå og forklare den psykiske vold man har været udsat for. Dette blandt andet fordi man holder af det andet menneske (fx i parforhold), eller man er afhængig af det andet menneske (fx i relation til forældre).
Psykisk vold er ikke én bestemt handling. Det er et mønster.
Et mønster af kontrol, nedgørelse, trusler, forvirring og isolation. Man kan også kalde det emotionel vold. Selv om det kan være subtilt, er det ofte dybt ødelæggende over tid.
Hvis du kan genkende nogle af disse tegn, så er det vigtigt at vide:
Det er ikke dig, der er problemet. Men at det er naturlige konsekvenser, hvis man er i en dysfunktionel dynamik med psykisk vold.
Én af grundene til, at psykisk vold kan være så vanskelig at få øje på – både for den ramte, for omgivelserne og for systemet – er, at det sjældent sætter blå mærker.
Men det betyder ikke, at det ikke gør ondt.
Det gør det faktisk endnu sværere: For uden synlige skader kan omgivelserne have svært ved at forstå alvoren. Og man risikerer at stå alene med følelsen af, at "det hele måske bare er noget, jeg bilder mig ind."
Mange klienter fortæller, at de i lang tid har forsøgt at “få det til at fungere” – at de har tilpasset sig, pakket sig selv sammen, undskyldt den andens opførsel.
Men psykisk vold handler ikke om at have en dårlig dag eller komme til at sige noget dumt.
Det handler om et systematisk mønster, der gør én mindre og mere afhængig.
En anden grund til at det kan være svært at sige højt er, at det kan være forbundet med skam, at være/have været i et sådant forhold. Det kan være svært at forstå, hvorfor man er blevet i lang tid, eller at hvorfor de mennesker, der burde være dem, der passede på én, gjorde det helt modsatte. Desværre har vi ofte en tendens til at vende det indad og dermed kritisere os selv.
Rapporten “Konsekvenser af psykisk vold – Viden, begreber og stemmer” er udgivet af Lev Uden Vold i 2024 og bygger på både forskning, faglige perspektiver og beretninger fra mennesker, der har været udsat for psykisk vold. Den viser, hvordan psykisk vold kan have dybtgående konsekvenser for den enkeltes psykiske, fysiske og sociale trivsel – og understreger behovet for, at psykisk vold indtænkes i både opsporing, vurdering og behandling.
(Se i øvrigt mit blogindlæg om traumer.)
Kilde: Lev Uden Vold (2024). Konsekvenser af psykisk vold – Viden, begreber og stemmer.
Tilgængelig via:www.levudenvold.dk
-Øget risiko for angst, depression, PTSD, stress og selvmordstanker. -Mange udsatte oplever selvtvivl, skyld og skam. Man har svært ved at stole på egne følelser og vurderinger. -Psykisk vold kan føre til en oplevelse af "indre tomhed", følelsesløshed eller forvirring omkring, hvem man er. “Psykisk vold efterlader ofte ofrene med en følelse af at have mistet sig selv.” (Lev Uden Vold, 2024, s. 13)
-Søvnbesvær, hovedpine, maveproblemer og spændinger er hyppige. -Mange oplever et overbelastet nervesystem, som gør dem konstant anspændte og ude af stand til at slappe af. -Disse symptomer kan vedvare længe efter den voldelige relation er afsluttet.
-Isolation er både en konsekvens og et middel til kontrol: Den udsatte trækker sig eller bliver afskåret fra sociale relationer. -Tab af netværk, tillid og støtte gør det sværere at søge hjælp og bryde ud. -Der er ofte langvarige følger for arbejdsliv, forældreskab og økonomisk selvstændighed.
-Mange oplever, at deres selvværd og selvtillid er nedbrudt. -Der kan opstå en oplevelse af, at man “ikke længere ved, hvem man er”. -Psykisk vold kan føre til en internaliseret skyld – man begynder at tro, at man selv er problemet. “Psykisk vold forandrer den måde, man ser sig selv på – og den måde, man tror, andre ser én på.” (Lev Uden Vold, 2024, s. 21)
Det første skridt kan være at erkende, at det du har oplevet, faktisk har været vold. Det næste er at vide, at du ikke behøver bære det alene.
Som psykolog møder jeg mennesker, der har været igennem psykisk vold, og som langsomt begynder at finde hjem i sig selv igen. Det er ikke en let vej – men det er muligt.
En metode, jeg ofte bruger i min praksis i Århus, er EMDR-terapi – en evidensbaseret behandlingsform, der især anvendes til bearbejdning af traumer. EMDR kan hjælpe med at løsne de fastlåste oplevelser i nervesystemet, så man igen kan trække vejret frit og få ro i kroppen. Man kan her bearbejde traumer.
Men lige så vigtigt er det, at terapien foregår i et trygt og respektfuldt rum. Et rum, hvor du ikke skal overbevise nogen om, at det var slemt nok.
For det varslemt nok. Og du har ret til at få det bedre.
Hvis du har læst med hertil og mærker, at noget rammer – måske bare lidt – så er det værd at lytte til.
Måske er du stadig i tvivl. Det er helt normalt. Men din tvivl gør ikke dine oplevelser mindre virkelige.
Psykisk vold er alvorligt.
Og du behøver ikke have været i krig eller have blå mærker for at have brug for hjælp.
Hvis du ønsker at tale med nogen om det, er du meget velkommen til at kontakte mig. Jeg er EMDR psykolog i Århus.
Sammen kan vi undersøge, hvordan du har det, og hvad der kan hjælpe dig videre.
Hvis du aktuelt er i et forhold, hvor du oplever psykisk vold – eller hvis du er i tvivl – så er der hjælp at hente døgnet rundt.
Lev Uden Vold har en landsdækkende hotline, hvor du anonymt og gratis kan tale med en rådgiver.
Hotline: 1888 – Åben 24 timer i døgnet
📱 Ring på 1888 uanset tidspunkt – både som udsat, pårørende, udøvende eller fagperson.
Du kan læse mere på www.levudenvold.dk
