Dialektisk adfærdsterapi, også kaldet DAT er en terapiform, der kan hjælpe med konkrete færdigheder til mange forskellige vanskeligheder. DAT er en evidensbaseret terapiform; det vil sige at terapiformen er grundigt testet og videnskabeligt har vist sig at have effekt.
DAT blev udviklet af Marsha M. Linehan, der indtil for nylig var professor i psykologi ved University of Washington. Marsha Linehan udviklede DAT til mennekser med den psykiske lidelse borderline (emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline typen). Det er en personlighedsforstyrrelse der er blandt andet kendetegnet ved at man har voldsomme følelsesudbrud.
Det, der er helt særligt ved Marsha Linehan, er at hun selv har diagnosen borderline. DAT er dermed skabt af en kvinde, der virkelig ved, hvad hun snakker om. Hun har selv haft massiv selvskade og har været indlagt mange gange i sin ungdom.
Selvom terapiformen er udviklet til mennesker med diagnosen borderline, kan den dog hjælpe de fleste mennesker, med eller uden psykiatriske diagnoser. Når man er DAT behandler, er en del af uddannelsen, at man selv skal lære færdighederne og træne dem. Dermed kan jeg stå inde for, at færdighederne er effektive og giver mening på mange områder.
I DAT arbejder man med både at acceptere sig selv og livet, som det er, samtidig med at man arbejder med forandring. Her kan du se en kort video med Marsha Linehan, hvor hun fortæller om, hvordan hun startede med at udvikle DAT.
Terapien går ud på at lære konkrete færdigheder eller redskaber, til at forstå sig selv og sit følelsesliv bedre. Færdighederne er opdelt i fire kategorier også kaldet moduler:
Oftest lærer man færdighederne ved at få undervisning i en gruppe. DAT behandleren forklarer om færdigheden og hvordan man kan bruge dem i sit liv. Ofte vil der være en øvelse eller et rollespil i undervisningen, ellers vil DAT behandleren bruge eksempler fra eget liv eller invitere klienterne til at komme med eksempler. Efter undervisningen, vil man få en hjemmeopgave, så man får trænet færdigheden derhjemme. Undervisningen kan også foregå individuelt.
Nedenunder giver jeg en kort introduktion til de fire moduler.
Opmærksomhedsfærdighederne kaldes også for mindfulness. Her træner vi at være mere opmærksom i nuet uden at være dømmende eller vurderende.
Mange mennesker oplever at blive fanget af tanker omkring fortid eller fremtiden. Ofte er vi ikke engang klar over det, men kan bare mærke at vi er i dårligt humør eller er ængstelige. Med opmærksomhedsfærdighederne træner vi at tage kontrollen over hvad vi retter vores opmærksomhed mod. På den måde træner vi i højere grad at være i nuet.
En anden vigtig ting vi træner i dette modul er at opdage dømmende tanker. Når vi er dømmende er vi optaget af, hvad vi synes om noget. Fx er det godt eller skidt, er det grimt eller smukt, er det rigtigt eller forkert? Det er med til at sætte skub i vores følelser og forstærke dem. Dette gælder især, når vi er dømmende overfor os selv. Når vi dømmer os selv er vi typisk selvkritiske og slår os selv i hovedet. Det kan gøre os modløse, skamfulde og få os til at miste håbet.
Det er derfor en vigtig del af DAT at opdage disse dømmende tanker. Ofte er det noget vi gør helt automatisk. Det er en af grundende til at vi træner opmærksomheden. Det er jo kun det vi er opmærksomme på, at vi kan arbejde med.
Relationsfærdigheder
I dette modul fokuserer vi på at håndtere vores relationer til andre mennesker. Relationer, især de meget tætte og personlige, er noget, der kan intensivere vores følelser. Mange mennesker oplever vanskeligheder i deres relationer. Det kan være komplekst at finde en balance mellem ens egne og andres behov.
Mange mennesker er konfliktsky og har svært ved at sige nej og sætte tydelige grænser overfor andre. Det kan have en lang række konsekvenser, fx misforståelser, anspændthed, stress, pludselige vredesudbrud, og nedsat selvværd.
Med relationsfærdighederne i DAT træner vi forskellige måder at få sagt fra eller at bede om den hjælp, man har brug for. Vi har fokus på at være tydelige og respektere os selv og den anden person. Der er fokus på at sige fra uden at det går ud over relationen og ens egen selvrespekt. Ved at lære disse færdigheder øger vi sandsynligheden for, at vi lytter til os selv og navigerer i vores relationer på en hensigtsmæssig måde. (Læs eventuelt mit blogindlæg om den specifikke færdighed BUKOOST)
I dette modul arbejder vi med at lære vores følelser bedre at kende. En del mennesker har svært ved at mærke deres følelser og skelne dem fra hinanden. Nogen mennekser kan endda ønske at få fjernet deres følelser. Det er klart, når de er meget smertefulde og intense.
Med færdighederne i dette modul fokuserer vi på at blive venner med vores følelser. Når vi ikke frygter vores følelser eller ser dem som fjender, kan vi lytte til dem, og bruge dem til at navigere i livet. Vi lærer også, hvornår man skal handle modsat sine følelser, herunder brug af eksponering.
Derudover taler vi om de myter der kan være forbundet til følelser. Mange af os har myter eller leveregler omkring vores følelsesliv fx at det er forkert at være vred eller at man er svag, hvis man er ked af det. Disse myter kommer typisk fra vores opvækst. Myterne har engang være vigtige for os, for at kunne håndtere livet, som det så ud engang. Men ofte vil de med tiden blive problematiske; de bliver ikke opdateret, selvom vores liv ændrer sig og vi ikke er afhængige af fx vores forældre længere.
Med følelsesreguleringsfærdighederne arbejder vi med at få opdateret vores tilgang til følelseslivet, så vi ikke slås med dem.
Krisefærdigheder
Disse færdigheder er velegnede til at håndtere krisesituationer, hvor der er meget stærke følelser.
Når vi oplever meget intense følelser, vil det ofte medføre impulser til at gøre noget for at få følelsen til at forsvinde eller blive mindre intens. Mange gange er de strategier, vi anvender til at få følelserne til at forsvinde, ikke særlig hensigtsmæssige.
Hvis man har tendens til at få impulser til problematisk adfærd, er det en god idé at lære krisefærdigheder. Problematisk adfærd kan fx være selvskade, at drikke alkohol, at isolere sig, eller at have vredesudbrud.
Krisefærdighederne tilbyder et alternativ til, hvordan man kan tage toppen af følelserne uden at forværre situationen. Herefter vil man typisk være bedre i stand til at tænke klart og anvende nogle af de andre færdigheder til at arbejde med situationen.
I dette modul kommer vi blandt andet ind på teknikker som distraktion, forbedring af nuet og brugen af stærke sanseindtryk til at regulere følelser. Men vi arbejder også med færdigheden accept, hvor vi øver os i at acceptere livet, som det er lige nu og her, for at finde ro til at skabe forandring.
Hvis du har brug for her og nu hjælp til at sænke angst, kan jeg anbefale dig mit online kursus "Psykologens værktøjskasse: 8 effektive metoder til at bremse din angst her og nu".
Får at opnå forandringer i sit liv, er det ikke nok at modtage undervisning i DAT færdighederne. Forandringen sker ikke i det tidsrum, hvor man sidder i en gruppe eller individuelt sammen med en DAT behandler. Forandringen kommer, hvis man får bragt den nye viden ind i sit liv. Forandringen sker altså i de mange andre timer. Noget af det vigtigste i DAT er derfor, at du får implementeret færdighederne i dit eget liv. Altså at du begynder at bruge færdighederne der hvor du ønsker forandringen. En måde at gøre dette er ved at lave hjemmearbejde.
Det kan lyde meget skoleagtigt. Det er ikke fordi at man i DAT skal regne med at skrive lange stile. Men det er en god idé at sætte 10-15 minutter af hver dag, til at træne den nye færdighed. Du får materiale med hjem om, hvordan du skal gøre det. Sammen kan vi også tale om, hvordan og i hvilke situationer du kan træne.
Ligesom når man skal lære at cykle er det vigtigt at øve sig. Når man skal lære en ny færdighed skal man øve sig i en ikke udfordrende situation. Lidt ligesom man kan have støttehjul på i startetn, når man skal lære at cykle. Jo mere du tæner, jo lettere vil du kunne anvende færdighederne, når det virkelig gælder.
Kædeanalyse i DAT
Ud over at få undervisning i færdighederne I den individuelle terapi dykker man ned i de specifikke problemer den enkelte person har. Sammen med terapeuten undersøger man, hvad der har udløst en problemadfærd. Man ser både på, hvad der er sket i omgivelserne og hvad det har sat i gang af følelser og tanker. Her ser man på primære og sekundære følelser. En primær følelse er den første der opstår, når man oplever noget. Den primære følelse er den følelse de feste mennesker ville have, hvis de oplevede det samme som dig. Dog er det sådan at mange ikke opdager den primære følelse, men i stedet mærker en sekundær følelse. Denne opstår ofte på grund af dømmende tanker om sig selv, andre eller situationen.
I dette eksempel har klienten oplevet at få afslag på en jobansøgning og har efterfølgende isoleret sig, drukket alkohol og droppet at skrive flere ansøgninger. Sammen vil vi prøve at finde ud af, hvad der har ledt til denne problemadfærd. I dette eksempel er det skamfølelsen (den sekundære følelse), der giver impuls til at gemme sig væk og drikke alkohol. Denne kommer sammen med de dømmende tanker. Den primære tristhed og ærgelse over ikke at få jobbet, er klienten ikke opmærksom på, da skammen hurtigt overtager fokus.
Når vi sammen har lavet kædeanalysen, vil vi tale om, hvilke færdigheder der giver mening at anvende i denne og lignende situationer. Dog er det i sg selv hjælpsomt at få en forståelse for, hvorfor man får problemadfærden og sit indre liv.
Når vores følelser bliver for intense til at vi kan håndtere dem kan det give mange forskellige vanskeligheder. DAT er meget velegnet til at behandle vredesudbrud, selvskadende adfærd, problemer med overspisning, overforbrug af alkohol eller stoffer og vanskeligheder i relationer. Derudover kan færdighederne være vigtig når man ønsker at arbejde med selvkritik, depression, konfliktskyhed, stress og angst.
Jeg er erfaren DAT terapeut, da jeg har arbejdet med DAT i 8 år i psykiatrien i Silkeborg. Jeg har haft både gruppeforløb og individuel terapi.
Min oplevelse med DAT er, at det giver rigtig god mening for de fleste mennesker. Der er mange af mine tidligere patienter, der har spurgt, ”hvorfor er dette ikke pensum i folkeskolen” og ”alle burde lære DAT” og jeg giver dem ret.
Selvom færdighederne er lavet til mennesker med personlighedsforstyrrelse er det egentlig livsfærdigheder som alle mennesker kan bruge.
Jeg tilbyder både undervisning i færdigheder og terapi. Jeg vil gerne sammensætte en DAT gruppe, skriv hvis du er interesseret i at deltage i en gruppe eller hvis du vil høre mere om, hvorvidt DAT kan hjælpe dig. Hvis du ønsker individuel undervisning og terapi kan du booke en tid her. Vi kan sammen sammensætte et program til dig, hvis det ikke er alle færdighederne, du har behov for.