Jeg vil i dette blogindlæg forsøge at beskrive, hvad et traume er. Jeg vil komme ind på nogle af de vigtige aspekter omkring et traume. Jeg vil derudover beskrive en række symptomer, der ofte optræder, hvis man har været udsat for et traume. Jeg beskriver kort, hvad PTSD er. Jeg poinenterer at man godt kan have været udsat for et traume og have behov for hjælp, selvom om man ikke har diagnosen PTSD. Jeg vil til sidst skrive kort om, hvilken hjælp man kan få. I øvrigt kan du læse mit blogindlæg om EMDR, der er en terapiform udviklet til traumebearbejdning.
Der findes mange definitioner på, hvad et traume er. Når jeg arbejder med traumer i min klinik, bruger jeg en bred definition. Jeg ser på traumer, som psykiater Morten Kjølbye gør;
et traume vil sige, at man har været udsat for en oplevelse, der har vakt nogle meget stærke negative følelser. For at være et traume, har disse negative følelser været så stærke, at man ikke har kunnet rumme dem, og at man ikke har fået den tilstrækkelige hjælp til at kunne rumme dem.
Man kan dermed sige, at hvorvidt noget er et traume, handler mere om den reaktion, man har, end selve oplevelsen.
Der er selvfølgelig nogle oplevelser, som for de fleste mennesker vil være traumatiske, fx ekstrem vold, seksuel vold, og oplevelser, hvor man har været i livsfare. Andre oplevelser kan være traumatiske, hvis man ikke har fået hjælp til at håndtere det, fx hvis man er blevet mobbet, er blevet svigtet af sine forældre, eller har været udsat for tab. Hvis noget har været traumatisk, vil man som regel opleve nogle symptomer efterfølgende. For nogle mennesker kommer symptomerne lige efter traumet, for andre kan der gå noget tid.
Det er ikke kun selve traumet/den negative oplevelse, der har betydning for, om man oplever symptomer. Der er en række aspekter, der har indflydelse på, hvordan traumet påvirker en.
Det er vigtigt, hvad der er sket efter traumet fandt sted. Har man fået hjælp og anerkendelse, eller har man stået alene, blevet ignoreret, eller måske endda blevet skældt ud eller kritiseret?
Det er også af betydning, hvornår traumet er sket. Er det noget, der skete i barndommen, og dermed kan have været med til at præge ens udvikling? Eller er det noget, der er sket, efter man er blevet voksen og i øvrigt har haft et velfungerende liv?
Derudover er det meget væsentligt, om man har været udsat for et enkelt traume, eller om der har været mange traumer igennem livet.
Endelig kan man også se på selve traumets natur. Er det personligt eller upersonligt? Fx er en naturkatastrofe upersonlig, mens en voldtægt eller vold er noget, der bliver gjort aktivt imod én. Hvis det er en anden person, der har udsat en for noget traumatisk, er relationen også vigtig. Er det en totalt fremmed, eller er det en, man kender, der har udsat en for noget traumatisk? Er det måske endda en forælder, som man som barn er dybt afhængig af og som skulle tage vare på en?
Hvis du kommer i behandling hos mig og vi aftaler at arbejde med et traume, vil jeg blandt andet spørge ind til disse aspekter.
Søvnproblemer: Det er meget almindeligt, at opleve søvnproblemer efter en traumatisk oplevelse. Det kan være, man har svært ved at falde i søvn, da kroppen er urolig eller tankerne raser afsted. Det er også almindeligt, at have hyppige opvågninger fx fordi man har mareridt, eller fordi kroppen ikke slapper helt af.
Anspændthed: Dette er et meget typisk symptom, idet kroppen fortsat er i alarmberedskab. Dermed kan det være svært at slappe af. Man vil kunne mærke at ens muskler er mere spændte. Mange fortæller om smerter fx i kæbe, ryg og skuldre eller spændingshovedpine pga. anspændthed.
Angstsymptomer: Det er almindeligt at opleve angstsymptomer, hvis man bliver mindet om det man har været ude for. Disse kan fx være hjertebanken, rysten, dårlig mave, geleben, hurtigt åndedræt og følelse af at være utryg og bange.
Vagtsomhed: Dette kan fx komme til udtryk ved, at man let får et chok/bliver forskrækket ved høje lyde. Mange bliver også mere opmærksom på omgivelserne og andre mennesker. Det kan måske være svært at koncentrere sig, fordi man har antennerne ude. Det er også almindeligt ikke at bryder sig om at sidde med ryggen til en dør. Dette er tegn på, at man er tunet ind på potentiel fare.
Undgåelse: Da man ofte får angstsymptomer ved at blive mindet om det, man har været udsat for, vil man typisk begynde at undgå disse ting. Denne undgåelse kan se meget forskellig ud fra person til person, alt efter hvad man har været udsat for. Det kan blive et problem i hverdagen og indskrænke ens frihed.. Typiske former for undgåelse er, at man ikke længere kan komme bestemte steder (en bestem gade eller by). Det kan også være at man begynder at undgå hospitaler eller at se nogle bestemte programmer i tv. Det er også typisk, at man undgår at komme i store menneskeforsamlinger. Det kan fx give vanskeligheder i forhold til indkøb eller offentlig transport.
Genoplevlese: Et traume bliver lagret anderledes i vores hukommelse end andre oplevelser. Det betyder, at oplevelsen eferfølgende kan dukke op og føles meget livagtigt. Det kan opleves, som om man genoplever hændelse med de samme sanseindtryk og følelser som da det skete. Dette kaldes flashbacks. Man kan også have genoplevelse i form af mareridt. Derudover vil det være almindeligt, at oplevelsen/traumet ofte dukker op i ens tanker og skaber ubehag, uden at det er et egentligt flashback.
Dårligt selvværd: Mange mennesker får negative tanker om sig selv efter et traume. Desværre er det almindeligt at have tanker om, at man selv er skyld i det skete og at man ikke kan stole på sig selv. Det kan give skyld og skam, samt medføre en ændret selvopfattelse hvor man tænker, at man er mindre værd som menneske.
Mistro: til andre mennekser Det er meget almindeligt, at man efter et traume ikke har tillid til, at andre mennesker vil én det godt, eller er i stand til at hjælpe én. Det kan medføre, at man trækker sig i relationen til andre og ikke længere betror sig til sine nærmeste eller at man endda helt isolerer sig.
Behov for at kontrol: Når man har været udsat for et traume, vil man ofte have en oplevelse af, at man ikke har kontrollen. Derfor vil mange forsøge at genvinde denne følelse af kontrol. Det kan både være kontrol over sig selv eller af ens omgivelser, Det kan ind i mellem blive på en ikke hensigtsmæssig måde fx i form af tvangstanker/adfærd (OCD), spiseforstyrrelser eller perfektionisme.
Nedtrykthed eller depression: Traumer vil næsten altid være forbundet med et tab fx af fysisk sikkerhed, af værdighed eller frihed. Dette og de andre typiske traumesymptomer er med til at forringe ens livskvalitet og kan medføre, at man bliver trist eller måske endda får en depression.
Vredesudbrud: Når kroppen er i alarmberedskab, er det meget almindeligt, at man bliver mere irritabel og pirlig. Det kan blive svært at regulere sine følelser, og man kan reagere mere kraftigt, end man ellers har været vant til.
Dissociation: Dissociation er opleveser af at ens hukommmelse svigter eller man lukker ned og forsvinder væk fra sin egen krop. Dissociation kommer i mange forskellige grader. Det kan både være noget, der er knyttet til selve traumet, fx at der er dele af oplevelsen, man ikke længere kan huske. Det kan også være noget, der kan ske efterfølgende, når man er i situationer, der giver stærke følelser. Man kan se det som kroppens eller sindets måde at forsøge at skærme én mod noget ubehageligt.
PTSD er en psykiatrisk diagnose. For at få denne diagnose må man opfylde en række kriterier. Et af kriterierne er, at man har været udsat for et traume af “exceptionel svær belastning af katastrofekarakter”. Det vil sige, at man skal have frygtet for sin fysiske sikkerhed. Det kan fx være, at man har været udsat for fare i en krigssituation, været udsat for en voldtægt, en naturkatastrofe eller et biluheld.
Det er dermed kun nogle traumer, der kan medføre, at man kan få diagnosen PTSD. Det betyder dog ikke, at man ikke kan have mange af de samme symptomer, selvom man ikke opfylder de diagnostiske krav til PTSD. Man kan godt opleve fx angst, søvnbesvær og at være meget vagtsom, selvom det traume, man har været udsat for, ikke har været livstruende. Man kan altså have brug for hjælp og behandling for et traume, selvom man ikke har PTSD.
Akut hjælp efter en voldsom hændelse er vigtigt. Her handler det om at man hurtigt genskaber en følelse af sikkerhed og kontrol. Det er vigtigt, at man er sammen med nogle mennesker, man er tryg ved, og som anderkender det, der er sket. Det er vigtigt at man hurtigt føler sig som en del af et fællesskab. Disse tiltag i den akutte fase er forebyggende. Det er således ikke alle, der har været udsat for noget voldsomt, som bliver traumatiserede og dermed har symptomer i lang tid efter, at oplevelsen fandt sted. Hvis man efter nogle uger eller måneder fortsat har problemer, kan man overveje professionel behandling.
I dette blogindlæg har jeg skrevet omkring traumer og PTSD og har beskrevet nogle af de mange symptomer, man kan opleve i denne forbindelse. Det er vigtigt at pointere, at langt de fleste mennesker kan hjælpes med behandling. PTSD er ikke en varig lidelse, og man kan få hjælp til at bearbejde traumer. En del vil med behandling kunne blive helt raske, og mange vil kunne mærke en markant positiv forandring via behandling. Der findes flere behandlingsformer til traumer og PTSD, herunder behandlingsformer, der fokuserer på kroppen, medicin eller psykoterapi. I min klinik arbejder jeg med terapiformen EMDR, en terapiform, der er dokumenteret at have god effekt i forhold til traumer. Læs eventuelt mere omkring denne terapiform i mit blogindlæg om EMDR.
Jeg vil gerne understrege, at EMDR også er velegnet til at bearbejde negative oplevelser, som ikke har egentlig traumekarakter, men som alligevel spøger og påvirker en negativt i dag. I EMDR får man hjælp til at bearbejde oplevelser fra fortiden, så de slipper deres greb i nutiden. Hvis du kan genkende nogle af symptomerne, jeg har skrevet om, og er interesseret i et terapiforløb, er du velkommen til at booke en tid hos mig. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål.
