Bavngaard Logo
EMDR

EMDR


I dette blogindlæg vil jeg fortælle om EMDR, som er én af de terapiformer, jeg arbejder med. Jeg vil komme ind på hvad EMDR er og hvordan den virker. Jeg kommer ind på de otte faser, der er i et EMDR forløb og prøver også at give en beskrivelse af, hvordan man kan opleve terapi med EMDR. Tilsidst vender jeg, hvad man skal være opmærksom på i EMDR.



Da EMDR er en terapiform, hvor man laver traumebearbejdning refererer jeg flere gange til traumer og herunder PTSD. Hvis du er interesseret i at vide mere om dette, har jeg lavet et blogindlæg om netop traumer .


Hvad er EMDR?

EMDR er en forkortelse for Eye Movement Desensitization and Reprocessing. Det er en evidensbaseret terapiform. “Evidensbaseret” vil sige at terapien er grundigt gennemtestet og videnskabeligt har vist sig effektiv. Sundhedsstryrrelsen anbefaler EMDR, som en af de foretrukne metoder til behandling af PTSD.

EMDR blev udviklet af Francine Shapiro i slutningen af 1980’erne. Det er en terapiform, der er velegnet til at arbejde med traumatiske oplevelser, som giver problemer i nutiden. EMDR er effektivt til at arbejde med både nylige traumer og traumer der er mange år gamle herunder barndomstraumer. 

Nedenfor er der en video, der fortæller lidt mere om, hvordan EMDR kan hjælpe dig Videoen er på engelsk.

Animation om EMDR

Watch on YouTube: "Animation on EMDR"

Hvordan virker EMDR?

Hvordan lagres traumer?


Når man har været udsat for noget traumatisk, kan det have store konsekvenser for ens videre liv.

Når vi oplever noget meget voldsomt, kan vi få et chok, og derfor kan hjernen have svært ved at bearbejde erindringen, som den plejer. Det betyder, at erindringen kan blive lagret i hukommelsen på en anden måde end andet materiale; den kan blive lagret mere råt og ubearbejdet, med de tanker, sanseindtryk og følelser, der var til stede da oplevelsen fandt sted.

Det kan betyde, at når man bliver mindet om oplevelsen senere i livet, dukker den op igen og opleves meget virkelig.

Model af hjernehalvdel og en synapse, symboliserer hvordan materiale lagres.

Hvilke Vanskeligheder kan EMDR hjælpe med?


At en oplevelse på denne måde er lagret i hukommelsen uden at være bearbejdet, kan give mange forskellige vanskeligheder.

 

Skikkelse bag en skærm, symboliserer at være fanget.

Det er meget almindeligt, at oplevelsen kommer tilbage som flashbacks eller i mareridt. Man kan også have mange tanker omkring oplevelsen, som ikke vil give slip. Det er også meget almindeligt at udvikle negative tanker om sig selv, såsom “det var min egen skyld” eller “hvorfor gjorde jeg ikke noget?”. Disse tanker kan medføre svære følelser som skam og skyldfølelse.


Det er også almindeligt at få negative tanker omkring andre mennesker, at det kan være svært at stole på andre, og mange oplever, at de trækker sig følelsesmæssigt i relation til andre. Angstsymptomer og søvnbesvær er også meget almindelige. 

Hvordan kan EMDR hjælpe?


Heldigvis kan man i langt de fleste tilfælde arbejde med dette, også selvom det traumatiske er sket for mange år siden.

EMDR arbejder vi ved at få aktiveret den ubehagelige oplevelse igen. Derved får vi den frem i arbejdshukommelsen. Herefter kan vi via EMDR-procedurene hjælpe din hjerne til at bearbejde oplevelsen, så den ikke længere ligger rå og ubearbejdet. Ligesom et betændt sår, der skal renses, så kroppen derefter selv kan hele det.

To hænder der mødes, symboliserer hjælp


Nedenfor beskriver jeg mere detaljeret, hvad der sker i et EMDR-forløb, og hvordan det kan opleves.

Hvad sker der i et EMDR forløb? 

 Jeg har nedenfor skrevet lidt om, hvordan et typisk forløb med EMDR er opbygget. Der er 8 faser man arbejder med i EMDR terapi. det er individuelt hvor lang tid, man arbejder i de forskellige faser. Klik på de faser du ønsker yderligere information om.

Fase 1: Historieoptagning og behandlingsplanlægning

Fase 1: I starten vil vi bruge noget tid på at undersøge, hvad det er du oplever af vanskeligheder i dag, og som du gerne vil have hjælp til. Herefter vil vi undersøge din traumehistorik. Det vil sige, at vi sammen kigger på, hvilke voldsomme oplevelser du har været udsat for. Vi snakker ikke om det i detaljer, men kun i overskriftsform. Formålet er, at jeg ved mere om, hvad du har været igennem, da der nogen gange kan dukke andre traumer op, når vi går igang med bearbejdningen. Det er ikke et problem, men det er nemmere at styre processen, hvis vi på forhånd ved, hvad der ligger i fortiden. Herefter vi vi udvælge den oplevelse, du ønsker at bearbejde. Nogle gange ved man selv hvilken hændelse, der har skabt problemerne. Andre gange er det svært at finde ud af, fx hvis man har mange traumer. Det kan være en idé at tage enten det der er sværest at tænke på, eller det tidligste traume man kan huske. Ideen er at få fat om roden på de problemer man har i dag. Når man får bearbejdet det værste/tidligste traume, har det ofte en afsmittende effekt på de andre traumer.

Fase 2: Forberedelse

Fase 2: Når vi sammen har lavet en behandlingsplan og udvalgt en oplevelse du vil bearbejde, bruger vi noget tid på teknikker, man kan bruge til at komme i kontakt med noget positivt. Der er forskellige øvelser vi kan bruge til at forsærke positive oplevelser af fx tryghed og kompetence. Derudover fortæller jeg dig mere konkret, hvordan bearbejdningen/processeringen foregår.

Fase 3: Assessment

Fase 3: I denne fase arbejder vi med at aktivere den hændelse, du har besluttet at arbejde med. Vi vil undersøge hvilke negative tanker du har om dig selv, når du tænker på hændelsen og hvilke kropslige symptomer du mærker.

Fase 4: Desensibilisering

Fase 4: I denne fase foregår selve processeringen eller bearbejdelsen. Her vil din hjerne selv arbejde med hændelsen, imens du får tilført bilateral stimulering (øjenbevægelser, tapping, buzzers eller lyd). bearbejdningen fortsætter typisk til du ikke længere har ubehag ved at tænke på hændelsen.

Fase 5: Installation

Fase 5: I denne fase forstærker vi en positiv tanke, du kan have om dig selv efter bearbejdningen.

Fase 6: Body Scan

Fase 6: I denne fase sikrer vi os, at der ikke sidder rester af fysisk ubehag tilbage, når du tænker på hændelsen.

Fase 7: Nedlukning

Fase 7: I denne fase sikrer vi af få afsluttet sessionen på en god måde. Det er vigtigt at du er tryg ved at gå hjem og at vi har fået talt om dine oplevelser med bearbejdningen.

Fase 8: Revaluering

Fase 8: Denne fase finder egentlig sted i sessionen efter. Her spørger jeg ind til, hvad du har oplevet i relation til bearbejdningen siden sidst. Og hvordan du har det i dag, når du tænker på hændelsen. Formålet er at få evalueret effekten af behandlingen over tid.

Hvordan oplevels EMDR?

Hvad sker der under bearbejdningen?

Hvis du tidligere har gået til psykolog eller har modtaget anden psykoterpeutisk behandling, vil EMDR nok føles lidt anderledes. Når vi laver selve traumebearnejdningen (fase 3-6) vil vi sidde ved siden af hinanden som på billedet her

To mennesker sidder overfor hinanden, viser EMDR siddeposition.

Undervejs i selve bearbejdningen (fase 3-6) vil vi ikke have en egentlig samtale, som man ellers er vant til i psykoterapi. Det vil i højere grad være en process, der sker inden i dig. Jeg vil spørge dig ind i mellem om, hvad du lægger mærke til. Her vil jeg bare bede om et kort svar uden at vi skal snakke om det. Vi har ikke en samtale på dette tidspunkt  da det vil kunne forstyrre din indre process. 

Du skal ikke gøre noget bestemt i bearbejdningen. Du skal prøve at forholde dig åben og lade din hjerne gøre arbejdet af sig selv. En god metafor er at du skal være som en passager på et tog, der kigger ud af vinduet og bare lægger mærke til, hvad der kommer. Du skal ikke holde fast i noget eller prøve at gøre noget bestem.

Du vil ikke opleve, at du er under hypnose eller lignende. Du er under fuld bevidsthed hele tiden og kan til enhver tid stoppe processen. Vi aftaler på forhånd et stoptegn. Undervejs i processeringen kan det være du kommer i kontakt med stærke følelser eller får en angstreaktion. Det er helt normalt og ikke farligt. Hvis du synes, det bliver for meget, hjælper jeg dig med at få bremset processen igen og så taler vi om, hvordan vi kan justere intensiteten. 

Hvad sker der efter bearbejdningen?

Efter bearbejdningen, sætter vi os på vores almindelige pladser igen (fase 7). Så taler vi selvfølgelig om, hvad der skete under din bearbejdning.

Efter en EMDR session er man typisk træt. Det kan være en god idé, at have noget at drikke eller spise med fx lidt juice eller en müslibar. Det er også almindeligt at være lidt svimmel. Du kan eventuelt vente 5-10 minutter, før du kører bil. Du er velkommen til at sidde i venteområdet. 

I de første dage efter en bearejdning, er det almindeligt at man kan få lidt flere symptomer. Man kan have flere drømme og tæke mere på den hændelse vi har arbejdet med. Det er helt normalt og betyder at din hjerne arbejder videre. Hvis du bliver ved med at have det sådan efter flere sessioner eller det ikke bliver mindre i tiden i mellem sessionerne, snakker vi om det. 

Når man laver traumebearbejdning vil jeg anbefale at man booker en halvanden times session. Det er ikke nødvendigt de første par gange, men når vi går i gang med selve processeringen, er det trygt at vide, at der er tid nok til at vi kan aktivere hændelsen, lave processeringen og få lukket sessionen ned på en god måde. Derfor anbefaler jeg dobbelt sessioner.  

Jeg har hørt flere klienter beskrive at de mentale billeder af hændelsen bliver meget mindre påtrængende. Flere har beskrevet,  at billederne bliver utydelige eller udviskede. Jeg har også hørt flere beskrive, at de efter EMDR ikke er vrede på sig selv, eller skamme sig, men i stedet har fået medfølelse med sig selv. Flere har efter EMDR sagt noget i retningen af, det var synd at det skete, men det er også meget lang tid siden og jeg er et andet sted i mit liv i dag. 

Opmærksomhedspunkter ved EMDR

De fleste mennesker kan modtage EMDR terapi. Der er dog nogle situationer, hvor man skal være ekstra opmærksom. Det gælder fx hvis du ikke er tryg i din nuværende livssituation. I så fald er det mere relevant, at hjælpe dig med det før vi laver EMDR på traumer fra fortiden. Fx hvis man er i et voldligt forhold, er det relevant at arbejde med at denne vold stopper eller at man kommer ud af relationen, før man kan lave processering af voldsepisoderne.


Et andet opmærksomhedspunkt er, hvis man tager sløvende medicin fx benzodiazapiner, vil det gøre behandlingen mindre effektiv.


Endelig hvis du har selvmordstanker eller farlig selvskade, vil jeg typisk foreslå at vi arbejder med dette først fx ved hjælp af DAT.


Ønsker du at læse mere om EMDR kan jeg anbefale dig at se på EMDR Danmark.


Hvis du tænker, at EMDR kan hjælpe dig, er du velkommen til at booke en tid.

unsplash